Om Grafisk Format

Grafisk Format er lig med Lotte Thorup – og et stort tilknyttet netværk af samarbejdspartnere inden for alle relevante områder.

Jeg brænder for at skabe grafiske løsninger af høj faglig kvalitet – og jeg elsker at udfordre mine kunder og give dem med- og modspil, så vi sammen udvikler et unikt og smukt design, der passer perfekt til formålet.

Grafisk Format er min virksomhed og mit hjertebarn. For mig er det vigtigste af alt, at mine kunder er mere end tilfredse. Derfor lægger jeg al min energi i at levere et produkt, der meget gerne ligger ud over dine forventninger.

Jeg arbejder dedikeret, og ja, jeg gider faktisk knapt nok nævne, at tidsfrister og deadlines naturligvis altid overholdes. For mig er sådan noget ganske enkelt en selvfølge …

Igennem et fast samarbejde med dygtige leverandører kan jeg tilbyde mine kunder samlede løsninger, der “kommer hele vejen rundt”.

Hvem er Lotte Thorup

Freelance-grafiker-Grafisk-Format-Lotte_Thorup

Jeg er uddannet grafiker (hos AKA-Print, Århus) og arbejdede efterfølgende som grafiker hos Narayana Press (2002-2009). Siden 2010 har jeg lavet mange forskellige typer af grafiske opgaver i min egen virksomhed. Mine mange erfaringer har givet mig en bred brancheviden, som i dag kommer mine kunder til gode.

Jeg er dybt fascineret af grafisk design, den store alsidighed og alle mulighederne for at skabe målrettet kommunikation med visuelle virkemidler. Gennem kurser og efteruddannelse, for eksempel inden for kommunikation på nettet og fremtidens mange digitale muligheder, holder jeg mig løbende opdateret.